torsdag den 7. november 2013

Jeg er her endnu....er du?


Hej Blogland!

Kender du det der med, at man har så meget at se til, og selvom intentionerne er der i hobetal sker der aldrig rigtig noget? Sådan har jeg haft det i efteråret. Når jeg har rigtig travlt, har jeg desværre en tendens til at lægge hyggetingene på hylden - altså den sjove madlavning, kreatid, kagebagning osv. I stedet har jeg det med at fokusere på de ting, som umiddelbart virker mere vigtige - studie, praktiske gøremål osv.

I efteråret har den jo stået på specialeskrivning for mit vedkommende. Det er lidt underligt - jeg har brugt så uendeligt mange år på at studerer, og lige om lidt (til februar) er det hele forbi. Så venter virkeligheden, et job (?), en hverdag, og forhåbentligt mere tid til krea, uden den obligatoriske dårlige samvittighed over ikke lige at bruge timerne på at skrive. Den dårlige samvittighed gør nok også at jeg ender med at bruge mere tid på at være stresset, end egentligt at få lavet noget.

I grunden tror jeg det er en virkelig dum taktik, for hvis man ikke husker at have tid til de ting som er sjove, så kan man hurtig komme til at være ret flad. Og det er også grunden til at jeg skriver dette indlæg: jeg har savnet bloggen, det kreative og det kulinariske. Og det skal der så gøres noget ved nu!

Jeg har nogle ideer til nogle indlæg, men jeg vil rigtig gerne høre fra Jer, om I nogle ideer? Er der noget I gerne vil have jeg kigger nærmere på? Skyd løs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar